Følgende er sakset fra Kristelig Dagblad i Danmark:
" Danmark
Nisser erstatter kristne symboler i butikker
27. nov 2008 11:57 Danske supermarkeder har erstattet engle og andre kristne symboler med nisser og hjerter i deres julepynt. Butikkerne vil ikke blande religion med julehandel
Juleudsmykningen i supermarkeder er præget af nisser og julehjerter frem for engle og andre kristne symboler. - stock.xchng.
- Vi er en forretning, ikke en kirke.
Sådan lyder det fra Dansk Supermarkeds informationschef, Erik Eisenberg, når han skal forklare, hvorfor nisser og julehjerter har erstattet engle og krybber med jesusbarnet i Føtex og Bilkas juleudsmykning.
- Julen er en højtid både for kristne og for handlende. Men derfor skal vi ikke blande de to ting sammen, siger Erik Eisenberg til Århus Stiftstidende.
Han afviser, at valget af julepynt skyldes særlige hensyn til religiøse minoriteter.
- Det er bare almindelig sund fornuft. Vi har både mange kunder og medarbejdere, der har en anden oprindelse end dansk, men det er ikke afgørende. Det ville være forkert og krænkende for alle mennesker, hvis vi plastrede vores butikker til med religiøse symboler, siger Erik Eisenberg.
I COOP Danmarks butikker finder man heller ikke engle eller andre kristne symboler mellem hylderne. Det drejer sig dog ikke kun om juletiden, men om en generel politik om at være forsigtig med brug af religiøse symboler.
- Man skal træde varsomt, men det er ikke noget specielt omkring julen. Der er ikke tale om et bevidst fravalg af kristne symboler, siger informationsdirektør Jens Juul Nielsen. "
Til ettertanke.
Godspeed
Webpastor B
